Få hjælp med polarjustering af dit Celestron CGEM, Advanced VX eller CG-5 med Polar Finderscope. Installer Polar Finder i "polar finder-porten", som findes bag på fatningen, og fokuser øjestykket indtil okularmikrometeret er skarpt.
Okularmikrometeret er graveret med nogle få let genkendelige stjernemønstre, som kan hjælpe dig med at justere dit teleskop. Benytter du teleskopet på den nordlige halvkugle vil du se Karlsvognen samt det velkendte "W" fra Cassiopeia på okularmikrometeret. Brug Karlsvognen til at guide dig i forårs- og sommermånederne, og Cassiopeia om efteråret og vinteren. Nordstjernen, Polaris, og himlens nordpol er også afmærket på okularmikrometeret. Når du vælger, hvilket stjernemønster du vil bruge, skal teleskopet justeres, så stjernerne afstemmes med de positioner, der er vist på okularmikrometeret, og flyt derefter teleskopets azimut og højdejusteringskontrol, så Nordstjernen placeres lige i trådkorset.
Celestron Polar Axis Finder kan også bruges på den sydlige halvkugle. Fire stjeerne fra konstellationen Oktanten er graveret ind i okularmikrometeret. Juster dit teleskop, indtil disse stjerner står som vist i okularmikrometeret.
Egenskaber:
- Foretag polar-justering af dit Celestron CGEM, Advanced VX eller CG-5 med Celestron Polar Finderscope.
- Tilslut til "polar finder-porten" bag på fatningen.
- De nemt genkendelige stjernemønstre fra Karlsvognen, Cassiopeia og Oktanten er graveret ind i okularmikrometeret, samt Nordstjernen og himlens nordpol som hjælp til justering på både den nordlige og sydlige halvkulge.
- Øjestykket har fokusjustering for klarhed i okularmikrometeret