Samyang 12mm f/2.0 NCS CSC er et lysstærkt, kompakt og let vidvinkelobjektiv designet specielt til spejlløse APS-C-systemkameraer. Det har en billedvinkel på 98,9 grader, hvilket svarer til et objektiv på 18 mm på et full-frame-kamera. Objektivet fås også med fatning til Micro Four Thirds (Olympus og Panasonic).
Den korte brændvidde og høje optiske kvalitet gør Samyang 12mm f/2.0 NCS CSC til det perfekte objektiv til landskaber, rejse, fotografering inde og til arkitektur. Med en høj lysstyrke på f/2.0 er det også ideelt til astrofotografering. Desuden kan man benytte filtre på objektivet, og det leveres med en aftagelig modlysblænde.
Teknisk set er dette et af Samyangs mest avancerede objektiver. Den ydre ramme er lavet af en aluminiumslegering med høj styrke, og den optiske konstruktion består af 12 linseelementer opdelt i 10 grupper. Der er både et asfærisk linseelement (ASP) og et hybrid-asfærisk linseelement (H-ASP) for at give maksimal skarphed i hele billedfladen selv ved store blændeåbninger.
Tre linseelementer af ekstra lav dispersion (ED-glas) modvirker kromatisk aberration. To af linseelementerne har også Samyangs nyeste anti-refleksbelægning, NCS (Nano Coating System). Den indeholder nanokrystaller, der blandt andet giver bedre lysgennemstrømning, bedre beskyttelse mod refleksioner og højere kontrast end en normal belægning. Kort sagt, endnu bedre billedkvalitet.
Egenskaber
- Lysstærkt vidvinkelobjektiv til spejlløse APS-C-kameraer (passer også til Micro 4/3)
- Kompakt og let men solidt bygget med ydre ramme af metal
- Manuel fokus og manuel blændering
- Enestående billedkvalitet takket være asfæriske linseelementer, ED-glas og Nano-belægning
- Aftagelig modlysblænde
- Fås i sort og sølv