Hvor mange forskellige sort/hvid-film har verden egentlig brug for? I virkeligheden er mange af produkterne meget ens - eller faktisk identiske (på grund af såkaldt "rebranding"). Ilford XP2 Super 400 er en filmtype, som er den eneste (tilbageværende) i sin klasse. Det skyldes, at det er en sort/hvid-film, som faktisk er baseret på farveteknologi. En farvefilm, der er helt farveblind - og derfor en sort/hvid-film. Hvis det virker forvirrende, så lad mig forklare det lidt nærmere.
Ilford XP2 Super 400 fungerer godt til gadefotografering på grund af sin høje ISO. Dette billede fra Stefansplatz i Wien er taget med et Bronica SQ-Ai-kamera og XP2 Super i 120-format. ©Bjørn Joachimsen.
Ilford XP2 Super 400 er en videreudvikling af XP1, som blev lanceret i begyndelsen af 1980'erne. Det er film, der er fremkaldt i farvekemikalier - den velkendte og udbredte C41-proces, som i dag er den dominerende farveproces for negativ film i hele verden. Det er netop styrken ved XP2 Super 400. Fordi den bruger C41-processen, kan den fremkaldes i alle normale fotolaboratorier, også med timefremkaldelse. Fremkaldelse er altså både tilgængelig, overkommelig og mulig at få gjort hurtigt.
Natfotografering med Ilford XP2 Super ved Stefansdom i Wien. Dette billede er taget med et Bronica SQ-Ai mellemformatkamera og et 180 mm Zenzanon PS teleobjektiv. Jeg var nødt til at bruge en tripod til dette billede, men når jeg arbejder med 35 mm spejlreflekskameraer og 1,1,4/50 mm objektiver, kan jeg ofte arbejde håndholdt med XP2 Super 400 om natten. ©Bjørn Joachimsen
Filmen er kendetegnet ved meget gode billedegenskaber. Den har meget høj skarphed og usædvanligt fine korn. Selvom den kemiske sammensætning og fremkaldelsen er helt anderledes, kan billed-egenskaberne sammenlignes med Ilford Delta 400 (som er fremkaldt i standard sort/hvid-kemi).
Dette billede er taget med et Bronica SQ-Ai mellemformatkamera og et Zenzanon PS 1:4/40mm objektiv. ©Bjørn Joachimsen.
Jeg har brugt Ilford XP2 Super 400 flittigt i flere år, både med mellemformatkameraer og småformatkameraer. Filmen leverer kvalitet hver gang, og på grund af den høje følsomhed på ISO 400 har den en meget bred vifte af anvendelsesmuligheder. Kontrasten er moderat, hvilket gør den velegnet til scanning. Dybest set er scanning den mest attraktive reproduktionsmetode for denne film. Den har en betydelig fordel, når det gælder scanning sammenlignet med traditionel sort/hvid-film. Mange filmscannere har en såkaldt "infrarød støv-/ridsefjernelsesfunktion". Det betyder, at scanneren registrerer uregelmæssigheder på filmens overflade, og at scannersoftwaren automatisk "retoucherer" dette. Desværre fungerer denne teknologi ikke, når man scanner "ægte" sort/hvid film, fordi der opstår en interferens med sølvet i billedet. Her kommer fordelen ved XP2 Super 400. De færdige negativer består ikke af billedsølv, men af farveneutrale pigmenter. Det betyder, at man kan bruge infrarød støvfjernelse i scanningsprocessen. Resultatet er scannede billedfiler, som ikke behøver manuel retouchering i efterbehandlingen.
Leopoldstadt, Wien. Mamiya 6MF, Sekor 1:3,5/75mm objektiv med Ilford XP2 Super 400. ©Bjørn Joachimsen. ©Bjørn Joachimsen.
Da medaljen altid har en bagside, er det også på sin plads at nævne ulemperne ved XP2 Super 400 sammenlignet med traditionel sort/hvid-film. Den mest åbenlyse ulempe er, at man ikke kan påvirke negativets toneskala og kontrast ved at vælge forskellige typer fremkaldere og fortyndinger, eller ved at øge eller mindske fremkaldelsen. En unik egenskab ved traditionel sort/hvid-teknologi er, at man kan justere forskellige parametre som eksponering, fremkalder, fremkaldelsestid, fortynding, omrøring osv. for at få negativer med præcis de egenskaber, man ønsker. Det er især nyttigt, hvis du vil forstørre billederne i et mørkekammer. Du vil helt sikkert få gode resultater med XP2 Super 400, når du forstørrer i et mørkekammer, ikke mindst hvis du bruger de fantastiske Ilford Multigrade-papirer. Men mørkekammerentusiaster er nok ikke den primære målgruppe for denne film. Den egner sig bedst til analoge fotografer, der ikke selv fremkalder, og som ikke ser behovet for at bruge fremkaldelsesprocessen til at frembringe visse tonale egenskaber i det færdige negativ. Hvis du vil presse den, fungerer det også udmærket, men husk at fortælle laboratoriet, hvilken ISO, lysmåleren stod på, da du eksponerede filmen, så den får den korrekte fremkaldelsestid. Der vil ikke være nogen grund til at trække filmen, dvs. eksponere den ved en lavere ISO og reducere fremkaldelsen tilsvarende. Hvis du vil gøre det, vil f.eks. Ilford Delta 400 være et bedre alternativ. Du kan dog også sænke ISO til 200 og få filmen fremkaldt normalt. (At forkorte fremkaldelsestiden i C41-processen kan let give inkonsekvente resultater og ujævn fremkaldelse). Filmen vil være en smule overeksponeret, hvilket vil give flere detaljer i de mørkeste områder. Højlysene vil dog ikke blive udbrændte. Det anbefales ikke at indstille ISO lavere end 200 med XP2 Super 400.
©Bjørn Joachimsen.
Hvis du vil fokusere mere på fotografiet end på arbejdet i mørkekammeret, er XP2 Super 400 et rigtig godt valg, der giver skarpe og finkornede negativer med god tegning fra det mørkeste til det lyseste i motivet.
Billederne i denne artikel er taget i Wien med Mamiya 6MF og Bronica SQ-Ai fyldt med Ilford XP2 Super 400.
Læs mere om vores ambassadør Bjørn Joachimsen here.