Andromeda er stjernebilledet, der fik navnet på vores store nabogalakse Andromedagalaksen. Ikke desto mindre er det et anonymt stjernebillede, der føles mere som et appendiks til stjernebilledet Pegasus. Det er ved at tage udgangspunkt i Kvadraten i Pegasus, at du lettest finder Andromedagalaksen.
Andromedagalaksen er sammen med Månen og planeterne et af de mest populære objekter at observere fra den nordlige halvkugle. Da Charles Messier lavede sit nu berømte katalog over rumobjekter (der ikke må forveksles med kometer) var Andromedagalaksen det 31. objekt på listen, og den har derfor katalognavnet M31. Vores egen galakse – Mælkevejen – er den nærmeste, større galakse til Andromedagalaksen (M31), så man kan kalde den vores søstergalakse. Med sine 1000 milliarder stjerner (!) er Andromedagalaksen mere end dobbelt så stor som Mælkevejen og dermed storesøster.
Andromedagalaksen er placeret i stjernebilledet Andromeda og findes i øst klokken 18 i november (Stellarium, skærmbillede).
Den seneste forskning viser, at afstanden mellem de to galakser er omkring 2,5 millioner lysår. Det betyder, at når vi ser i okularet, ser vi Andromedagalaksen, som den så ud for 2,5 millioner år siden. Det lyder af meget, men taget i betragtning af, at Andromedagalaksens diameter er 220.000 lysår og vores egen Mælkevej er over 100.000 lysår væk, så de er ikke så langt fra hinanden. Forskernes spektralanalyser viser også, at de to galakser rejser mod hinanden og vil støde sammen om 4-5 milliarder år. Et sandsynligt resultat af sammenstødet vil være, at galakserne bliver forenet i en gigantisk elliptisk galakse.
På grund af den enorme størrelse og nærheden til os, skulle man tro, at Andromedagalaksen er et spektakulært og lyst objekt på himlen. Faktisk er den ikke iøjnefaldende for det blotte øje, og det kræver en temmelig mørk nattehimmel at se den med det blotte øje. Men når du først ved, hvor du skal lede, er den nemt at finde. Den nemmeste måde er at starte fra "Kvadraten i Pegasus", som faktisk består af tre stjerner i stjernebilledet Pegasus (Alfa, Beta og Gamma) og en i Andromeda (Alfa). Startende fra stjernen Alfa Andromeda (øverst til venstre på Kvadraten nedenfor), stjernehopper du derefter til venstre efter den lyserøde pil. Først to lysstærke stjerner til venstre, derefter to lidt svagere lige op. Så er Andromedagalaksen lige oppe til højre.
The Andromeda Galaxy is located in the constellation Andromeda and is found in the east at 6 pm in November (Map: Stellarium).
For det blotte øje ser man en sløret plet, og den ses tydeligere med såkaldte indirekte syn; altså ved at se på noget ved siden af selve galaksen. (Når man observerer stjernehimlen, er det især de lysfølsomme stænger i øjet, der bruges til at registrere stjernelyset. Men på nethinden, lige inde i pupillen, er der den gule plet, og den benytter hovedsageligt kegler, men ingen lysfølsomme stænger.)
Allerede i en almindelig kikkert fremstår Andromedagalaksen i sin storhed. Man ser en svag ellipse med en lidt lysere kerne.
I en udsigtskikkert eller et mindre teleskop vokser galaksen, og dens enorme størrelse bliver tydelig. Diameteren er knap 3 grader, hvilket svarer til hele 6 måneder i træk. I de fleste teleskoper med et standardokular er galaksen så stor, at man ikke kan se helheden i et og samme synsfelt!
Andromedagalaksens satellitgalakser
To af Andromedagalaksens tyve satellitgalakser er i sig selv Messier-objekter, selvom de er meget mindre. Messier 32 (M32) er en dværggalakse med hovedsageligt ældre stjerner. Astronomer mener, at den kan have været større, men at hele centrum er blevet slugt af Andromedagalaksen. Messier 110 (M110) er også en dværggalakse og i denne blev der blandt andet observeret novaer i 1999 og 2002.
M110 kan være svær at se, da den ligesom M31 er diffus ("night blur") og svagere i lysstyrke end M32. M32 er mindre, ligger på den anden side af M31 og er lysere (styrke 8) - dens rækkevidde er mere koncentreret, og den ligner en stjerne.
Fotografiet på forrige side viser M110 til højre for midten af M31's kerne. M32 er det lyse, blålige objekt til venstre ("klokken 8" i forhold til kernen). Disse to dværggalakser er en sjov udfordring at finde i dit teleskop, når du har set dig selv mæt på M31.
Claes Tunälv
Det enklaste sättet att hitta Andromedagalaxen för blotta ögat är att utgå från den övre vänstra stjärnan i “Kvadraten i Pegasus” och stjärnhoppa två stjärnor vänster och sedan två stjärnor upp (Karta: Stellarium)