Stjernehobe er samlinger af stjerner i vores galaxe og de er enten åbne eller kugleformede. De åbne stjernehobe består normalt af unge stjerner som for nyligt er skabt i samme molekulare sky. Disse stjernehobe er udsprunget i galaxens arme. Antallet af stjerner i hver åben stjernehob varierer fra få dusin til tusindtals stjerner. Nogle stjernehobe kan ses med det blotte øje (som Plejaderne), mens andre er meget lys svage og kræver et teleskop for at kunne ses fra jorden.
De kugleformede stjernehobe består af hundredtusindtals gamle stjerner og de er spredt rundt om vores galaxe. En stor majoritet af disse stjernehober kræver en kikkert eller teleskop for at man overhovedet kan se dem. Ved en lille forstørrelse af stjernerne kan man ikke adskille dem individuelt og de vil ses som en svag tåge.
Den åbne stjernehob NGC 7789 i Cassiopeia består af mange hundred stjerner og er synlig med en kikkert. Fotografiet her er taget med et amatør teleskop og svarer til hvad du skulle kunne se med et teleskop med en middel forstørrelse. Foto: Hunter Wilson
Det var med opfindelsen af teleskopet at de åbne og kugleformede stjernehobe blev opdaget, og med at teleskoperne blev bedre fandt astronomerne nye stjernehobe i vores galaxe.
Caroline Herschel var den første person som omtalte dagens emne for Astro Info – NGC7789. Hun opdagede denne stjernehob i efteråret 1783 og beskrev den på sin private liste som antegning Nr. 14. Et af de mest populære navne på stjernehoben er derfor Caroline's cluster eller Caroline's rose.
Caroline´s cluster er lokaliseret i Cassiopeias stjernebillede og kan ses i nordvest, højt oppe på horisonten på en marts aften. Ca. kl. 21 ses det karakteristiske ”W:t” som består af hovedstjernerne i Cassiopeia, på
højkant, som om at det roteres 90 graders med uret. Hopper du 3 grader nedad til venstre fra den nederste stjerne i ”W:t”- så har du fundet den! Se kortet.
NGC 7789 findes i stjernebilledet Cassiopeia. Kortet viser positionen kl. 21 i marts i Norden. Map from Stellarium.
Stjernehobens magnitude er 6,7, hvilket betyder at den er så svag, at du ikke kan se dem med det blotte øje. Men med en kikkert kan du se massevis af stjerner.
Med et spottingscope eller et teleskop opnår du mere lys og større forstørrelse og dermed bliver flere stjerner synlige. Totalt findes der mere end 1000 stjerner i NGC 7789 og mange af dem er faktisk røde kæmper. Dette viser at stjernehoben er ældre end de fleste andre åbne stjernehoper. Det menes at de ældste stjerner er omkring 1,7 milliarder år.
Vi anbefaler at du prøver at observere Caroline’s Cluster med alle de instrumenter som du har. Sammenlign hvad du kan se med en kikkert og et teleskop med forskellige forstørrelser.
Text: Claes Tunälv