Jupiters bånd og røde plet - for ikke at nævne de fire galilenske måner - kan alt sammen ses selv i et lille amatørteleskop. Saturn med sine ringe er uden tvivl et universelt smukt objekt - alle husker, da de så Saturn i et teleskop for første gang!
Planeterne Jupiter og Saturn er endelig lette at observere fra de nordiske lande igen. Men det bliver nok ikke helt så detaljeret, som da kameraerne om bord på NASAs Voyager 1 kunne fotografere dem. Foto: NASA/JPL
Ovenstående fotografier viser, hvordan den amerikanske rumsonde Voyager 1 fangede planeterne i 1979 og 1980. Så tydeligt kan de ikke ses i et lille teleskop, men det er ikke langt fra.
Jordens og de største planeters kredsløb omkring Solen har i de senere år betydet, at de gigantiske planeterne har været tæt på eller under horisonten om natten i de nordiske lande. Men nu begynder det at ændre sig, og både Jupiter og Saturn kan omkring midnat ses et stykke over horisonten, inden de vender ned igen (se stjernekortet).
For at kunne observere planeterne handler det om forstørrelse. For overhovedet at se, at Jupiter og Saturn er planeter (og ikke bare et par fjerne stjerner), skal du mindst op på 30-40 gange forstørrelse. Så ser du, at planeterne er lysskiver - dvs. ikke kun lyspunkter, som stjernerne er.
For at se Jupiters bånd og den røde plet skal du have en forstørrelse på mindst 100 gange. På en mørk nattehimmel kan en 70mm refraktor være tilstrækkelig, men 90mm eller større er at foretrække.
Saturns ringe er lettere at se end detaljerne i Jupiter. Du kan se ringene med en forstørrelse på mindst 50 gange.
Men det samme gælder som med Jupiter: jo større teleskopets blænde er, jo højere forstørrelse og flere detaljer kan du se. Med udstyr som f.eks. en 8-tommer Schmidt-Cassegrain, en mørk nat og 200 gange forstørrelse bliver det en rigtig god oplevelse.
En kunde fortalte engang, hvordan han havde vist Saturn i sit 11-tommers teleskop fra Celestron til sin bekendte. Den pågældende havde meget svært ved at tro på, at det faktisk var Saturn, man kunne se så godt "live" - og personen troede i lang tid, at den anden havde lagt et billeddias i teleskopet!
Text: Claes Tunälv