En af de mindste konstellationer på den nordlige stjernehimmel er Berenikes hår (på latin Coma Berenices). Kun tre stjerner - α, β og γ Coma Berenices - udgør dens skematiske form på nattehimlen. På trods af dens begrænsede fordeling på stjernehimlen indeholder Berenikes hår en række interessante objekter for amatørastronomer, da hele otte af de 110 Messier-objekter findes her. Om foråret er denne konstellation godt placeret midt i syd og med god afstand over horisonten, mere end halvvejs op mod zenit (se kortet herunder).
Billede 1. Stjernehimlen mod syd i midten af april kl. 23.00.
Mytologi
Stjernebilledet Berenikes hår fik sit navn fra dronningen af den egyptiske provins Kyrene i det 21. århundrede f.Kr. På et tidspunkt ofrede dronning Berenike en hårlok til Afrodites tempel for give ham succes i en krig. Hårlokken forsvandt, og matematikeren og astronomen Konon fra Samos forklarede, at den var taget til himlen og placeret mellem stjernerne. På denne måde fik konstellationen sit navn. Med lidt fantasi kan du se figurer og mønstre blandt stjernerne og forstå, hvordan konstellationerne fik deres mytologiske navne. At genkende en hårlok i stjernebilledet Berenikes hår er imidlertid ikke indlysende - det var sandsynligvis mere iøjnefaldende på en stjernehimmel i Nordafrika for 2200 år siden, end det er fra Danmark i dag.
Stjernerne
Diadem – α Comae Berenices er den nederste, venstre stjerne i Berenikes hår (se stjernekortet) og er mærkeligt nok den næstmest lyse af de tre hovedstjerner (den lyseste stjerne i en konstellation kaldes normalt α (alfa) og derefter stjernebilledets navn på latin). Dens styrke er 4,32, hvilket gør den til en af de svagere stjerner, der er synlige for det blotte øje. Fra byer og andre oplyste områder kan det være svært at se den uden en kikkert. Afstanden fra vores eget solsystem er 63 lysår.
Billede 2. Berenikes hår i det dybe rum (som grundlag for observation med eget teleskop er der knyttet et større stjernekort i slutningen af denne Astroinfo).
β Comae Berenices er den centrale stjerne og altså den lyseste af de tre stjerner og har en styrke på 4,3. Det er en dværgstjerne og ligger 29,8 lysår væk fra vores eget solsystem.
γ Comae Berenices er en kæmpe stjerne 170 lysår væk med en styrke på 4,35.
Sammenfattende kan vi konstatere, at de tre hovedstjerner således er temmelig svage, og at de opfattes af det blotte øje på omtrent samme størrelse på himlen. Afstanden mellem hvert stjernepar (α og β Comae Berenices og β og γ Comae Berenices) er ca. 10 grader. En god måde at måle 10 grader på himlen på er at knytte næven og strække armen op mod himlen - 10 grader svarer nogenlunde til en knytnæves bredde på himlen.
Objekter i det dybe rum
På grund af de mange objektiver i det dybe rum i dette område er Berenikes hår en populær konstellation for amatørastronomer. Her er 8 af objekterne i Messiers katalog over 110 galakser, tåger og stjerneklynger. Desuden ligger Berenikes hår ved siden af stjernebilledet Jomfruen (Virgo) og den spektakulære galaksehob Virgohoben. Faktisk er flere Berenikes hår-galakser inkluderet i Virgohoben.
Virgohoben
Galakserne i universet er generelt grupperet i forskellige klynger eller hobe. Vores egen galakse Mælkevejen er en del af den lokale galaksehob med ca. 50 galakser (hvor f.eks. Andromedagalaksen tæller med). Virgohoben er en meget større galaksehob med omkring 1300 til 2000 galakser. Både vores egen lokale galaksehob og Virgohoben er også en del af en endnu større klynge af galaksehobe, kaldet Virgosuperhoben. Denne superklynge består af i alt ca. 10.000 galakser. At det kaldes Virgosuperhoben skyldes, at Virgohoben er en så stor klynge og ligger i centrum af superhoben. Det observerbare univers indeholder igen millioner af supergrupper. Universet er uendeligt….
Heldigvis er vi godt placeret i vores egen galakse til at kunne observere en håndfuld galakser i Virgohoben, og flere af dem er med i stjernebilledet Berenikes hår. På det andet stjernekort, som er et "nærbillede" af Berenikes hår, kan du se nogle af galakserne i Virgohoben nederst til højre. Kun galakserne i Messiers katalog vises på kortet, og nogle af dem tælles i Berenikes hår og de andre i stjernebilledet Jomfruen. Herunder er beskrevet nogle af dem, som er egnede til observation med et lille teleskop.
M85 – Elliptisk galakse
M85 er den galakse, der placeret længst mod "nordvest" af dem, der er inkluderet i Virgohoben. Som det ses på kortet, ligger det diagonalt mod β Comae Berenices. Styrken er 10, og fordi den er en elliptisk galakse (uden synlige galaksearme), kan den let forveksles med en stjerne i et mindre teleskop. Men jo større teleskopet er, og jo højere forstørrelse, jo lettere er det at se dens spredning. Forskere mener, at den har været i en kollision med en anden galakse for længe siden, og at der muligvis er et sort hul i midten. Afstanden fra Jorden er omkring 60 millioner lysår.
M100
Lige under M85 er den store, smukke og typiske spiralgalakse M100. Det er en af Virgohobens lyseste og største galakser og ligger omkring 55 millioner lysår væk fra Jorden.
Billede 3. M100 - spiralgalakse. Foto: ESO
M53 - Kugleformet stjerneklynge
M53 er en relativt lys såkaldt kuglehob, der er let at finde med en kikkert eller et lille teleskop. Som det kan ses på kortet, ligger det ca. 1 grad "nordvest" for α Comae Berenices. Styrken er 8,33, hvilket får det til at fremstå i en almindelig håndholdt kikkert eller i en udsigtskikkert som en sløret plet. Som det gælder for alle objekter i det dybe rum - og især de kugleformede stjerneklynger - øges detaljerne, jo større teleskopet du har adgang til. I et teleskop med mindst 15 cm blændeåbning (fx Nexstar 6SE eller Nexstar 8SE) og høj forstørrelse (2-300x) glitrer tusindvis af stjerner som juveler i en smykkeskrin.
Billede 4. M53 - Kugleformet stjerneklynge. Foto: ESA/Hubble & NASA
M64 - Blåtiran
På en linje mellem α og γ Coma Berenices ligger to større galakser: Messier 64 og NGC 4565. M64 er tættere på α og NGC 4565 tættere på β Coma Berenices.
M64 er en galakse med et spektakulært udseende; i et større amatørteleskop ser du det store, mørke rumstøv, der skjuler centrale dele af galaksen, hvilket får galaksen til at ligne et øje. På engelsk har M64 flere kælenavne, blandt andet Black Eye Galaxy og Evil Eye Galaxy.
Takket være lysstyrken i galaksen (styrke 9,36) er den synlig med stort set alle amatørinstrumenter. Det vigtigste er, at det er en klar og månefri nat, så langt væk fra lysforurening som muligt. Og som sædvanlig: jo større teleskopets diameter er, jo flere detaljer kan ses.
Billede 5. M64 - Black Eye Galaxy - spiralgalakse i Berenikes hår. Foto: NASA og The Hubble Heritage Team.
Ved første øjekast ser M64 ud til at være som enhver anden roterende spiralgalakse, hvor galaksearme drejer ”langsomt” i galaksenes rotation. I 1990'erne opdagede forskerne imidlertid, at selvom stjernerne roterer med galaksen, roterer den ydre interstellare gas i den modsatte retning. Billedet fra Hubble-rumteleskopet viser i de ydre dele af galaksen masser af unge blå stjerner, der for nylig er dannet af den roterende gas. De lyserøde områder er tåger, der er oplyst af det ultraviolette lys, der udsendes af de nydannede stjerner. Hvis der findes amatørastronomer i de ydre dele af M64, vil de kunne observere en meget spektakulær nattehimmel.
Text: Claes Tunälv