Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

B2B login

Tips og tricks til fotografering med polaroidfilm og-kameraer

Du har modtaget dit første polaroid-kamera og din første film: Tillykke! Læs disse tips og tricks til at tage flotte billeder og undgå nogle af de mest almindelige fejltagelser!

1. Temperatur

Polaroidfilm skal helst opbevares i et køleskab, da den lave temperatur holder kemien stabil.

Når det er tid til at tage billeder, tager du filmen ud af køleskabet og lader filmen nærme sig rumtemperatur (omkring 20°C / 68°F).

Kold film = billeder med en blå tone. Varm den derfor op en smule, før du tager afsted.

Overophedet film = Billeder med en lyserød eller orange tone. Hvis du fotograferer i løbet af sommeren, så skal du sikre dig, at film og kamera holdes ude af kontakt med direkte varme.


 

2. At benytte blitze eller ej

Alle Polaroid-kameraer affyrer blitzen automatisk, når du tager billeder. For at deaktivere dette, så tryk på deaktiver blitz-knappen.

Det er vigtigt, at du kun slukker for blitzen, hvis der er nok naturligt lys fra omgivelserne, ellers bliver billederne slørede og underbelyste, hvilket ikke er godt. Til de fleste indendørs scener anbefaler vi at lade blitzen være tændt for at opnå de bedste resultater.

Selv om blitzen på alle produkter er pålidelig, er det muligt, at blitzen ikke kan belyse motiver langt væk motiv (f.eks. en stor gruppe mennesker i en mørk indendørs scene). I dette scenarie anbefaler vi, at du fotograferer udendørs med godt naturligt lys for at sikre, at alle ser godt ud.

 

3. Lys

Polaroid-kameraer og -film ELSKER meget lys.

Når du fotograferer udendørs, skal du altid tage billeder, hvor solen er direkte bag dig eller ved siden af dig, så motivet bliver oversvømmet af solstråler. Dette sikrer, at dit billede ikke bliver undereksponeret og sløret.

Når du tager billeder indenfor, så prøv at få så meget naturligt lys fra vinduerne eller indendørs belysnings, som du kan finde, med. Du skal ikke være bange for at flytte rundt på motivet eller at lege med belysningen for at få det perfekte billede.

Hvis lyset er lidt svagt, skal du sørge for at holde kameraet stabilt, prøv at bruge et stativ, en flad overflade eller støtte dig på dine albuer for at undgå sløring.


 

4. Den rette afstand

Polaroid Now & Polaroid Now+ har begge autofokus. Det betyder, at kameraet selv stiller skarpt på motivet for dig, så du kan koncentrere dig om at fotografere.

Kameraerne vælger mellem et portrætobjektiv (0,3m - 0,6m) og et standardobjektiv (0,6m - uendelig).

Polaroid Go har et fast standardobjektiv, så for at opnå den skarpeste fokus skal du sørge for, at du ikke kommer for tæt på dit motiv – omkring 30 cm er det nærmeste (den perfekte selfieafstand). Hvis du kommer tættere på, vil dit billede være ufokuseret.


5. Dobbelt eksponering

For at aktivere Double Exposure, trykker du to gange på blitzknappen, og tallet "1" vises i displayet. Så ved du, at funktionen er aktiveret.

Tag den første eksponering og et ’2’ vises i displayet. Efter den næsten, og anden eksponering, printer kameraet dit værk ud.

Hvis du vil vente imellem den første og anden eksponering, kan du slukke kameraet og tage det andet billede, når du er klar.

Da filmen bliver eksponeret med dobbelt så meget lys, er det vigtigt, at du ikke bruger for meget lys i dine billeder. Overvej at deaktivere blitz, eller kun at bruge blitz på en af eksponeringerne.

Motiver med svagt lys, stærk kontrakt og farve virker bedst. Undgå en hvid baggrund, da det bidrager til overeksponering.

 

6. Skærm for belysning før fremvisning

Polaroid-film er ekstremt lysfølsom under udviklingsprocessen.

Det er vigtigt at skærme billederne for lys, indtil de er fuldt udviklede, og det er ideelt at lægge dem med forsiden nedad på et bord. Lyset kan give problemer med både farvemætning og kontrast.

Hvert kamera har et sort skjold, der dækker billedet, mens det skubbes ud, og det er bedst at holde billedet under dette skjold i et par sekunder, før du tager det ud af kameraet.

En anden vigtig ting at huske er, at du ikke må bøje billederne, mens de fremkaldes, da dette kan forårsage brud og fejl i kemien.


7. Opbevar dem sikkert

Selv efter at billederne er printet ud af kameraet og fuldt fremkaldet, er polaroid-billeder stadig følsomme, især over for sollys og fugtige forhold.

Find et køligt og mørkt sted at opbevare dem, helst i et fotoalbum eller en skotøjsæske, når du ikke viser dem frem til verden!

Hvis du indrammer dem, skal du sørge for, at de ikke er i direkte sollys.

Polaroid

Abonnér på nyhedsbrev

Få de seneste produktnyheder, inspiration og særtilbud.

©2024 Focus Nordic Danmark