Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

B2B login

Generelle salgsvilkår

Foto: Kasper M de Thurah

Handelsbetingelser privat kunde

Version 2021:1 gældende fra den 22. marts 2021.
Køb på
http://www.focusnordic.dk er omfattet af Forbrugeraftaleloven, Købeloven og Aftaleloven.

 

1. Anvendelighed

Disse betingelser omfatter kun aftaler mellem Focus Nordic Danmark, Filial af Focus Nordic AB, Sverige (”Focus Nordic”) og forbrugere (som defineret i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1), og gælder fra og med ovenstående dato. Handelsbetingelserne erstatter alle tidligere publicerede handelsbetingelser.

Er du erhvervsdrivende er enhver aftale mellem dig og Focus Nordic i stedet omfattet af vores salgs- og leveringsbetingelser for erhvervsdrivende.

Du kan kun købe varer på Focus Nordics webside, hvis du accepterer salgs- og leveringsbetingelserne på denne side. Ved ordreafgivelse har du altid adgang til at læse og acceptere disse betingelser, samt at udskrive betingelserne, hvis du ønsker det.

Du opfordres til at læse salgs- og leveringsbetingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene indebærer for dig.

Dit køb hos Focus Nordic er reguleret af dansk ret.

 

2. Produktinformation

Varerne, der præsenteres på Focus Nordics webside, udgør det tilgængelige ordinære sortiment. Ved eventuel forskel på vilkår, produktinformation eller priser, som er angivet på henholdsvis Focus Nordics webside og andre informationskilder, skal informationen på Focus Nordics webside prioriteres højest.

I det omfang, der findes brugervejledning til varen, medfølger denne med leverancen.

Alle billeder gengivet på vores hjemmeside er vejledende og kan alene anvendes til at give en fornemmelse mellem forskellige farver og nuancer, men ikke til valg af en specifik farve eller nuance. Farvegengivelse kan afvige afhængig af skærmtype, printer eller browser.

 

3. Priser og fragt

Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare. Alle opgivne priser er inklusive moms og angives i danske kroner.

Focus Nordic kan frit ændre noterede priser uden forudgående varsel. Mellem Focus Nordic og kunden gælder den gældende pris, medmindre andet er særskilt aftalt.

Alle ordrer tillægges fragtomkostninger. Ved bestilling kan du se den samlede pris inklusive moms, afgifter og eventuelle fragtomkostninger.

 

4. Betaling

Som kunde er du bevidst om og accepterer, at gennemførslen af et køb på Focus Nordics hjemmeside indebærer betalingsansvar.

Betaling kan ske med Dankort, kreditkort og Mobile Pay er uden gebyr.

Pengene trækkes fra bankkonto i forbindelse med afsendelse af ordren.

 

5. Bestilling og ordrebekræftelse

Ved at gennemføre et køb hos Focus Nordics webside accepterer du de almindelige handelsbetingelser. Ved at acceptere handelsbetingelserne er du forpligtet til at følge vilkårene i sin helhed, herunder godkender du behandling af dine personoplysninger, som angivet nedenfor.

Salg foretages ikke til umyndige personer og personer under 18 år.

Når du har afgivet en varebestilling via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail om, at vi har modtaget din ordre. Denne bestillingsbekræftelse indeholder information om indholdet af din ordre. Når ordren ekspederes fra Focus Nordics lager, modtager du leveringsbesked med mulighed for at tracke din forsendelse.

Alle kontrakter indgås på dansk.

 

6. Levering

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.
Du vil altid få omkostninger til fragt af den enkelte ordre oplyst, inden du afgiver bestilling.

Der er 1-3 hverdags leveringstid for lagervarer.

Varer købt på Focus Nordics webside kan ikke afhentes hos Focus Nordic eller leveres delvist.

Alle produkter og varer købt hos Focus Nordic forbliver Focus Nordics ejendom indtil leveringstidspunktet. Det betyder, at risikoen for bortkomst og/eller beskadigelse påhviler Focus Nordic indtil leveringstidspunktet. Som leveringstidspunkt anses, når varer er leveret til dig.

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Uafhentede pakker pålægges et gebyr på 60,- kroner, som skal dække Focus Nordics omkostninger til fragt og administration. Hvis du fortryder købet og vil returnere varen, skal du følge retningslinjerne for returnering af varer, som er beskrevet nedenfor.

 

7. Fortrydelsesret

Ved køb af varer fra Focus Nordics webside har du i henhold til Forbrugeraftaleloven i visse tilfælde ret til at fortryde købet uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand (dog ikke transportøren) får varerne i fysisk besiddelse.

Ved enkeltvis levering af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre (dvs. separate leveringer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

For at benytte fortrydelsesretten skal du give besked om din beslutning om at fortryde købet i en utvetydig erklæring til vores kundeservice på [email protected] med angivelse af dit navn, kundenummer, ordrenummer og varenummer, som du ønsker at returnere.

For at fortrydelsesretten skal være gyldig, må produktet ikke være åbnet, brugt eller ødelagt. Returretten gælder kun for forbrugere, ikke erhvervskunder.

Retur-pakke-seddel kan rekvireres på [email protected], vær dog opmærksom på, at der tillægges en omkostning på 60,- kroner.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Du skal returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.

Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varernes værdi, hvis det skyldes en håndtering af varerne, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå deres egenskaber og funktioner.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, dog ikke leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Ønsker du dine penge retur, vil beløbet som udgangspunkt blive ført automatisk tilbage til det betalingskort, som du betalte ordren med oprindeligt.

Du har ret til at undersøge varen i den udstrækning, som kræves for at fastslå varens egenskaber eller funktion. Du kan dog blive erstatningspligtig for varens værditab over for Focus Nordic, hvis dine undersøgelser går ud over, hvad der er nødvendigt for at undersøge varens egenskaber eller funktion. Erstatningspligten kan udmåles op til varens fulde værdi.

 

8. Reklamationsret

Du skal undersøge alle varer ved modtagelsen, så du sikrer dig, at de er fejlfri, og fungerer som de skal, samt at de har de forventede egenskaber.

Vil du påberåbe dig en mangel, skal du give os meddelelse herom inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den. I modsat fald mister du retten til at påberåbe dig manglen. En meddelelse givet inden to måneder efter, at du opdagede manglen, er altid rettidig. Har du ikke inden 2 år efter salgsgenstandens overgivelse til dig meddelt os, at du vil påberåbe dig en mangel, kan du ikke senere gøre den gældende, medmindre vi har påtaget os at stå inde for genstanden i længere tid.

Begrænset reklamationsperiode på batterier. Da batterier har en naturlig begrænset holdbarhed, er reklamationsperioden på disse begrænset til 6 måneder fra købsdato. Enkelte producenter yder dog 12 måneders fabriksgaranti på batterier – i så fald informeres der herom i den medfølgende garantispecifikation. Vi opfordrer kunden til at nærlæse informationen om korrekt behandling af batterier i den medfølgende dokumentation (manual).

Såfremt varen er behæftet med fejl eller mangler, og du har reklameret rettidigt, udbedrer vi sådanne fejl eller mangler inden for rimelig tid.

Hvis det viser sig ikke at være muligt, eller vi skønner, at det ikke er hensigtsmæssigt at reparere varen, påtager vi os i stedet at levere en ny fejlfri vare efter returnering af den mangelfulde vare.

Hvis hverken reparation eller en ny levering er mulig, refunderer vi i stedet købesummen.

Focus Nordic kontrollerer og tester de returnerede varer i overensstemmelse med den fejlbeskrivelse, som du har givet. Focus Nordic henstiller derfor til, at fejlbeskrivelsen gøres så udførlig som muligt. Finder Focus Nordic, at varen er fejlfri, pålægges et gebyr for fejlsøgning og Focus Nordics omkostninger til returnering af varen.

Bestemmelser i dette afsnit 9 træder ikke i stedet for dine øvrige rettigheder efter Købeloven, herunder retten til at kræve forholdsmæssigt afslag.

 

9. Returnering

Returnering af varer, som er behæftet med fejl eller mangler, herunder i forbindelse med reparationer eller ny levering, sker efter følgende procedure: Vi beder dig kontakte vores kundeservice på [email protected] med angivelse af dit navn, kundenummer, ordrenummer og varenummer på den vare, som du ønsker at returnere.

Retur-pakke-seddel skal rekvireres på [email protected], vær dog opmærksom på, at der er en omkostning på 60,- kroner.

Ved udnyttelse af fortrydelsesret samt reklamation står du for omkostningerne ved returnering til Focus Nordic. Du bærer ligeledes risikoen for produktet, indtil det er kommet frem til Focus Nordic. Hvis reklamationen imødekommes af Focus Nordic, modtager du en godtgørelse for dine fragtomkostninger.

Returneres varen med en af Focus Nordic udleveret adresseseddel, bærer Focus Nordic risikoen for varen fra det øjeblik, du afleverer varen hos fragtfører/posthus.

Dog har du risikoen for returforsendelser, medmindre der er tale om hændeligt uheld i fortrydelsesperioden, indtil Focus Nordic modtager varerne.

 

10. Transportskader

Det er vigtigt, at du sikrer, at din pakke er uskadt, når du modtager den. Er din pakke skadet, skal du bede fragtmanden om at notere skaden inden modtagelse eller nægte at modtage pakken. Transportskader skal anmeldes omgående og senest indenfor de første 5 dage efter modtagelse af pakken til Focus Nordic kundeservice på [email protected]. Hvis du først opdager skaden, efter du har åbnet pakken, skal du reklamere omgående på samme måde.

 

11. Garanti

Garantiperioden er forskellig på de enkelte produkter, og garantiperioden specificeres i produktinformationen for det enkelte produkt. Garantispørgsmål håndteres på forskellig vis afhængig af varens art og egenskaber. I visse tilfælde håndteres garantispørgsmål af producenten eller dennes autoriserede værksteder. I andre tilfælde håndteres garantispørgsmål af Focus Nordic direkte. Du er velkommen til at kontakte Focus Nordic omkring garantispørgsmål vedrørende et specifikt produkt.

Focus Nordic yder ikke yderligere garantier, udover de af producenten stillede garantier for et specifikt produkt.

 

12. Ansvar for fejl

Focus Nordics ansvar som følge af fejl, forsendelse eller skade (såvel direkte som indirekte) er begrænset til, hvad der følger af de almindelige handelsbetingelser samt af Forbrugeraftaleloven. Yderligere rettigheder for dig som forbruger kan dog følge af den enkelte producents egne slutkundegarantier.

Focus Nordic kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder men ikke begrænset til driftstab, avancetab, krav fra tredjemand og/eller beskadigelse af data.

 

13. Behandling af personoplysninger

Vi følger GDPR samt de gældende lovgivninger omkring dine personoplysninger. Har du spørgsmål om dette, kan du kontakte os via mail: [email protected] eller læse nedenstående.

Du kan læse vores politik for behandling af fortrolige personoplysninger: https://www.focusnordic.dk/fortrolighedspolitik/

14. Produktansvar


Focus Nordic er ansvarlig for produktansvar i henhold til produktansvarsloven. Du er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele Focus Nordic, såfremt der er opstået en produktansvarsskade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil opstå.

 

15. Særlige betingelser for software

Al tilgængelig software, der kan hentes på Focus Nordics webside, er de respektive producenters ophavsretligt beskyttede værker. Ved køb af softwareprodukter opnår du som bruger ikke nogen anden ret til produktet, end den ret som følger af den licensaftale, der medfølger det enkelte softwareprodukt.

 

16. Links til tredjemands hjemmesider

Links på Focus Nordics webside giver den besøgende mulighed for at forlade hjemmesiden. De linkede hjemmesider kontrolleres ikke af Focus Nordic, og Focus Nordic har intet ansvar for linket til hjemmesiderne eller indholdet af de enkelte hjemmesider. Focus Nordic linker kun til de pågældende hjemmesider for at lette søgningen af relevant information for den besøgende på Focus Nordics webside. Et link til en hjemmeside indebærer ikke, at Focus Nordic har godkendt indholdet af den pågældende hjemmeside.

 

17. Tvist

En eventuel tvist skal henvises til Forbrugerklagenævnet. Focus Nordic har en politik om at følge afgørelser fra Forbrugerklagenævnet.

Der skal dog først klages til Klageportalen i Nævnenes hus, som det er forudsat under pkt. 24 nedenfor.

 

18. Øvrige betingelser

Hvis nogen del af disse betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.

Focus Nordic forbeholder sig retten til ændring af al information på Focus Nordics webside uden foregående advisering, herunder men ikke begrænset til priser, tekniske specifikationer og produktudbud. Sådanne ændringer kan dog ikke overføres på en allerede indgået købsaftale.

Vi tager forbehold for trykfejl, leverandørernes prisforhøjelser, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte / udgåede varer, leveringssvigt fra vores leverandører og force majeure.

Produktoplysninger på Focus Nordics webside betyder ikke, at Focus Nordic står inde for produktets brugbarhed eller egnethed og garanterer ikke andet end direkte angivet. Aktuelle tilbud gælder så længe den pågældende vare er på lager, eller til at Focus Nordic ændrer tilbuddet. Focus Nordic forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne til enhver tid.

Hvis leverancen omfatter hardware eller software, kan denne del af leverancen tillige være omfattet af særlige licens- og garantivilkår udstedt af tredjepartsleverandøren. Nogle af disse vilkår er såkaldte "click-wrap"- eller "shrink-wrap”-aftaler, og indgås direkte mellem dig og tredjepartsleverandøren uden noget ansvar for Focus Nordic. Dette vil endvidere fremgå af den konkrete produktinformation.

 

19. Forbrugerklager

Oplever du fejl eller mangler ved dit produkt, er du altid velkommen til at kontakte Focus Nordics kundeservice på +45 4485 3400 eller e-mail: [email protected], så vi kan finde frem til en tilfredsstillende løsning.

Er det ikke muligt at finde frem til en løsning, er Focus Nordic, i henhold til Forbrugerklageloven pr. 1 oktober 2015, omfattet af følgende alternative organisation til løsning af en tvist:

Nævnenes Hus naevneneshus.dk

Forbrugerklager over Focus Nordic indbringes til Klageportalen i Nævnenes hus via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside klagonline.forbrug.dk.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

20. Kontakt os

Focus Nordic Danmark
Adresse: Erhvervsvej 30, 2610 Rødovre
Telefon: +45 4485 3400
E-mail: [email protected]
CVR-nummer: 36 08 45 45

 

Handelsbetingelser forhandler

Priser

Priserne er angivet som nettopriser. Vi forbeholder os ret til øjeblikkelige prisændringer i tilfælde af omstændigheder uden for vores kontrol. Det kan fx være ændringer af priserne hos vores leverandører, valutakursændringer mm.

 

Betalingsbetingelser

Efter godkendelse af vores afdeling for kreditvurdering, tildeles kredittid samt en kredit-limit. Ved betaling efter forfaldsdatoen debiteres renter med den aktuelle rentesats, der angives på fakturaen.

 

Levering og forsendelse

Ordrer over kr. 2.400,- leveres fragt- og gebyrfrit. Ordre under den nævnte beløbsgrænse pålægges et samlet fragt- og ekspeditionsgebyr på kun kr. 50,-.

Ved ekspres leveringer debiteres den faktiske fragtomkostning. Dette gælder også for specielt voluminøse eller tunge pakker. Eventuelle restordre leveres fragtfrit.

 

Returneringer – Reklamationer og ombytninger

Følgende krav skal overholdes ved returnering af en vare til Focus Nordic:

  • Anmodning om returnering skal indgives via og skal godkendes af Focus Nordic
  • Produkter med fuld funktionalitet kan kun godkendes som returvare i tilfælde, hvor Focus Nordic har leveret det forkerte produkt
  • Returvarer må aldrig fysisk overdrages til repræsentanter for Focus Nordic
  • Vi opkræver eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med en returvare, der er modtaget uden Focus Nordics godkendelse
  • Reklamation på grund af fejl i produkt eller levering af forkert produkt skal indgives senest 8 dage fra modtagelsesdatoen

 

Transportskader

I tilfælde af transportskader:

  • Meld skaden direkte til chaufføren, der leverer pakken, og sørg for korrekt dokumentation af skaden. Det er vigtigt, at dette sker, før der kvitteres for forsendelsen.
  • Medsend fotodokumentation for den beskadigede forsendelse
  • Send reklamationen til [email protected] sammen med en beskrivelse af skaden, forsendelsesnummer, fakturanummer, og vedhæft al dokumentation
  • Opbevar eventuel emballage med henblik på yderligere undersøgelse.

 

Andre oplysninger

Focus Nordic forbeholder sig ret til at ændre alle oplysninger i tilfælde af – men ikke begrænset til – trykfejl, prisændringer, produkttilbud, udsolgte varer eller udsalg uden forudgående underretning af kunden.

Abonnér på nyhedsbrev

Få de seneste produktnyheder, inspiration og særtilbud.

©2024 Focus Nordic Danmark