Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

B2B login

Vojtěch Resler

Tjekkiet

Foto: Vojtech Resler

Vojtěch er en fotograf bosat i Tjekkiet med en passion for portræt- og filmfotografi. Hans fotos vises regelmæssigt i magasiner, og nogle af hans kommercielle projekter inkluderer kunder som Ikea, Staropramen og Pepsi. Vojtěch har en dyb interesse for den tekniske side af fotografering på alle niveauer fra udstyr til perspektiv, komposition og små detaljer i hvert foto.


Spørgsmål og svar

  1. Hvordan kom du i gang med billeder og video?
    Jeg begyndte med at tage fotos som barn med min fars Welta-kamera. Det var en hobby til at begynde med, og jeg tog billeder af venner, sport, skoleaktiviteter og fremkaldte selv mine sort/hvide film. Udover det kreative aspekt, så gav fotografiet også næring til min fascination af teknologi og udstyr. Det førte til, at jeg købte mit eget Pentacon-kamera og senere fik job i en minilab. Det var her mine fotos blev lagt mærke til, og jeg begyndte at få tilbudt kommercielle optagelser. Jeg begyndte at arbejde som fotograf for forskellige magasiner, og tog en masse billeder af filmproduktioner - jeg dokumenterede tjekkiske og slovakiske filmoptagelser, som jeg stadigt nyder at lave den dag i dag.

  2. Hvordan vil du beskrive din stil?
    Det kan ikke beskrives som én stil, jeg tilpasser altid mit arbejde til det givne projekt. Men fællesnævneren i alt mit arbejde er teknisk præcision og god belysning, for det er, for mig, hvor god fotografering begynder. Det er også grunden til, at jeg altid har foretrukket store formater og har investeret i mit udstyr. Alt andet skal skræddersys til opgaven.

  3. Hvad inspirerer dig?
    Fotografer som var, eller er, meget bedre end jeg selv, som Richard Avedon, Peter Lindbergh og Sudek. Jeg får også stor inspiration i udendørs landskaber og skyerne, og jeg bruger meget tid på at gå rundt og lede efter den.

  4. Hvad er dit drømmebillede eller projekt?
    Fotografering er mit drømmejob, derfor arbejder jeg på mit drømmeprojekt dagligt. Hvert nyt projekt bringer en udfordring, og det er dét, jeg elsker ved det. Hvis jeg skulle vælge et specifikt drømmefoto, selvom det ikke er særligt realistisk, så ville det være et portræt af en veteranskuespiller som JP Belmondo. Jeg elsker det øjeblik, hvor det lykkedes at indfange udtrykket i vedkommendes øjne på nøjagtigt den måde, jeg ser personen.

  5. Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil være fotograf?
    Succes med fotografering handler om det rigtige øjeblik. Du kan ikke skynde dig, du skal vente på det. Træn dine tekniske færdigheder og vær klar.

Hvad ligger der i din taske?

  1. Hvad er den vigtigste ting i din taske?
    Jeg har det vigtigste element med mig hele tiden = min hjerne. Det andet, som jeg kan tage med mig, er et godt kamera.

  2. Hvilken taske bruger du?
    Jeg bruger en Think Tank taske og rygsæk.

Opdag mere om Vojtěch Resler

Instagram: @vojtaresler
Facebook: vojtech.resler
Webside: rvv.cz

Abonnér på nyhedsbrev

Få de seneste produktnyheder, inspiration og særtilbud.

©2024 Focus Nordic Danmark