Pontus er en fotograf baseret udenfor Stockholm i Sverige, som fokuserer på outdoor- og portrætfotografi. Han stræber efter at fortælle meningsfulde historier og vise unikke perspektiver gennem hans fotos og nyder udendørs eventyr.
Spørgsmål og svar
- Hvordan kom du i gang med billeder og video?
Jeg blev inspireret til at prøve det, fordi jeg fuldte nogle inspirerende fotografer på Instagram. Jeg fik min bedstemors 15 år gamle Nikon D50 med nogle kitobjektiver. Jeg blev øjeblikkeligt besat af håndværket og har taget masser af billeder lige siden. - Hvordan vil du beskrive din stil?
Jeg er primært en outdoor- og portrætfotograf. Jeg fokuserer på mennesker i mine billeder og elsker at fotografere udenfor. Store dele af mit arbejde er baseret omkring outdoor-aktiviteter som løb, cykling, hike, kajak og camping. - Hvad inspirerer dig?
Indenfor fotografi og video vil jeg sige, at det primært er andre folks arbejde. Dem, der inspirerer mig mest er Renan Ozturk, Cory Richards, Keith Ladzinski, Jimmy Chin, Meg Loeks, Corey Rich, Joey Lawrence, Taylor Rees, Martin Schoeller, Annie Leibovitz og Ben Thouard blot for at nævne nogle stykker. Jeg kan også blive meget inspireret af ikke-fotografer såsom Alex Honnold, Frodo Baggins, Tommy Caldwell og Cristopher McCandless. - Hvad er dit drømmebillede eller projekt?
Jeg har et drømmeprojekt, som jeg skal lave næste år, og jeg er meget glad for, at Focus Nordic støtter mig med det. I et år vil jeg følge et par studerende i en alder af 18 år og dokumentere alle dele af deres liv som en 18-årig studerende i Sverige. Idet jeg har været interesseret i kulturer i meget lang tid, føles det meget specielt og som en ære at dokumentere mit eget projekt med start i august 2020. - Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil være fotograf?
Tag en helt masse billeder. Når du ser på dem, så se på dem med et kritisk øje og tænk over, hvad du kunne gøre bedre. Min tilgang til fotografering er meget lig min tilgang til sport. Jeg øver mig meget og stræber altid efter at forbedre mig. Jeg tror, at hvis du ikke længere stræber efter perfektion i dine fotos og er tilfreds med billeder, der ikke er gode nok, så har du mistet din edge som fotograf.
Jeg vil også foreslå at se en masse YouTube-videoer om emnet. Husk at se mennesker, der ved, hvad de taler om. Jeg har set hundredvis af timers video, og hvis jeg skulle anbefale én kanal og hjemmeside, ville det være Fstoppers.
Hvad ligger der i din taske?
- Hvad er den vigtigste ting i din taske?
Nikon D810, Nikon D800E, Tamron SP 24-70mm f/2.8 Di VC USD G2, Tamron SP 15-30mm f/2.8 Di VC USD G2, Tamron SP 70-200mm f/2.8 Di VC USD G2, Tamron SP 35mm f/1.4 Di USD. - Hvilken taske bruger du?
Lowepro ProTactic BP 350 AW II.
Find ud ad mere om Pontus Stigberg
Instagram: @pontusstigberg
Websted: pontusstigberg.com
Vero: https://vero.co/pontusstigberg