Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

B2B login

Daniel Kontuľ

Slovakiet

Foto: Daniel Kontuľ

Daniel er videograf og fotograf og er bosat i Bratislava, Slovakiet. Han startede sin karriere som fotograf og blev senere filmproducent. I dag tilbyder han filmkurser gennem sit projekt Filmarina.sk og skaber indhold for velkendte kunder såsom Red Bull.

Spørgsmål og svar

  1. Hvordan kom du i gang med billeder og video?
    Jeg fik min første mobiltelefon med et indbygget kamera, da jeg var 16 år gammel. Det var dengang noget helt specielt, og jeg ville derfor udnytte kameraet på mobilen fuldt ud. Sådan kom jeg i gang. Senere blev min hobby til min levevej, og jeg koncentrerede mig hovedsageligt om fotografi, indtil Canon 5D MKII blev lanceret. Dengang var DSLR-kameraet blevet så teknisk avanceret, at det kunne bruges til optagelse af videoer i god kvalitet, så jeg blev via mit Canon 5D MKII introduceret til filmproduktionens verden, og jeg har været en kameramand lige siden.

  2. Hvordan vil du beskrive din stil?
    Perfektionistisk med vægt på symmetri og æstetik. Jeg tilpasser mig dog altid opgavens krav.

  3. Hvad inspirerer dig?
    Musik, grafisk design og store dokumentarfotografers arbejde, som fx Magnum.

  4. Hvad er dit drømmebillede eller projekt?
    Et frit projekt, uanset tema, hvor jeg og mit team har frie hænder både med hensyn til teknik og indhold. I mit erhvervsarbejde er mange tekniske krav, fx lysstil og scripts, givet på forhånd og kan ikke forhandles, og drømmeprojektet er derfor et projekt, hvor vores hænder ikke er bundet.

  5. Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil være fotograf?
    Arbejd med disse to kvaliteter: ydmyghed og selvkritik.

Hvad er der i din taske?

  1. Hvad er det vigtigste i din taske?
    Lysmåler, farvemåler, en mobiltelefon med kamera og en hurtig internetforbindelse.
  1. Hvilken taske bruger du?
    Det afhænger af projektet. Normalt har jeg mine personlige ting i en sort rygsæk fra Ikea og mit udstyr i en standard hardcase såsom Pelicase. Sommetider bruger jeg min National Geographic Backpack NG5738.

Find ud af mere om Daniel Kontul

Instagram: @filmarina.sk
Facebook: filmarina.sk
YouTube: filmarina
Hjemmeside: filmarina.sk

Abonnér på nyhedsbrev

Få de seneste produktnyheder, inspiration og særtilbud.

©2024 Focus Nordic Danmark